I dag kom jeg tilfeldigvis over en bok med gamle, vitenskapelige beskrivelser av hasjrus. Det viste seg å være svært interessant. Boka heter Hverdagens Chemie, er skrevet av James Johnson, en engelsk kjemiker, og er utgitt i København i 1856. Bind 2 har et langt kapittel om «Indisk Hamp». Det er en artig tekst, og trolig blant de tidligste beskrivelsene av hasjrus som var tilgjengelig i Skandinavia. (Franskmennene hadde selvsagt «forsket» på dette i femti år allerede...)
Jeg mener slike tekster ikke bør ligge gjemt og glemt i en gammel bok som ingen leser.
Ettersom mange ikke orker å lese gammeldags frakturskrift, har jeg tatt meg den frihet å transkribere teksten i stedet for å scanne den. Den er også noe redigert for enkelhets skyld, og kortet ned fra cirka 20 sider. (Dersom du ikke orker å lese gammeldags dansk, kan du bare la være. Etter min mening er det et veldig poetisk språk, om enn litt omstendelig.)
Noen som kjenner seg igjen?
Jeg mener slike tekster ikke bør ligge gjemt og glemt i en gammel bok som ingen leser.
Ettersom mange ikke orker å lese gammeldags frakturskrift, har jeg tatt meg den frihet å transkribere teksten i stedet for å scanne den. Den er også noe redigert for enkelhets skyld, og kortet ned fra cirka 20 sider. (Dersom du ikke orker å lese gammeldags dansk, kan du bare la være. Etter min mening er det et veldig poetisk språk, om enn litt omstendelig.)
Indisk Hamp
Den almindelige europæiske Hamp, der dyrkes saa meget for dens Trevler, er den samme Plante som den indiske Hamp, der fra de ældste Tider har været berømt blandt østerlandske Folkeslag for sine narkotiske Egenskaber.
I denne Plantes Saft findes der et ejendommeligt harpixagtigt Stof, hvori den skattede narkotiske Kraft har sit Sæde.
Selve Planten samles og tørres ofte for den deri indeholdte Harpixes skyld. Naar hele Planten indsamles, medens den staaer i Blomster, og tørres, kaldes den Gunjah. I denne Tilstand sælges den paa Torverne i Kalkutta. Plantens Top og finere Dele, Blomsterne, ja endog Blomsternes Støv-veje sorteres hver for sig, og ere, naar de tørres alene, meget kraftige og i høi Anseelse. Disse kaldes i Marocco Kief.
Den tørrede Plante røges i pulveriseret Tilstand i en sædvanlig Pibe sammen med Tobak eller i en Vandpibe med en Sort Tobak ved Navn Tombeki.
Den udstragte Brug af Planten vidner om, at Hamps Virkninger paa Legemet i Almindelighed er meget behagelige. I Indien kaldes den «Fornøielsesforhøieren», «Latterforaarsageren» eller «Vendskabsstyrkeren».
Virkningen af Churrussen eller den naturlige Harpix ere blevde omhyggeligt studerede i Indien af Dr. O'Shaughnessy:
«Klokken to om Eftermiddagen fik en rhevmatisk Patient et Gram Hamp-harpix; Klokken fire var han meget snaksom, sang, forlangte med høi Røst en Extraportion Mad, og erklærede sig for fuldstendig frisk. Klokken sex sov han.»
Virkningene af Arabernes Haschisch har en fransk Læge Moreau beskrevet efter sin egen personlige Erfaring: «Taget i Doses, der ere store nok til at frembringe «Fantasia», som dens mærkeligere Virkninger kaldes i Levanten, følger en stærk Følelse af Lyksalighed, der strækker sig til enhver Aandsvirksomhed. Solen skinner paa enhver Tanke, der gaaer igjennem Hjernen, og enhver Legemsbevægelse er en Kilde til Fornøielse.»
«Vi blive et Spil for Indtryk af enhver Art. Vor Idérække kan afbrydes ved den ubetydeligste Grund. Ved et Ord eller en Haandbevægelse lader vore Tanker sig rette mod en Mængde forskjellige Genstande med en virkelig vidunderlig Hurtighet og Klarhed. Aanden gribes af en Følelse af Stolthed, der svarer til Fohøielsen af dens Evner, hvis forøkede Styrke og Energi den er sig bevidst. Den minste Impuls river den med sig. Naar de, der bruge Haschischen i Orienten, ønske at hengive sig til en saadan Rus, fjerne de derfor med stor Omhu alt, som kunde give deres Delirium en tungsindig Retning eller vække andre end behagelige Følelser.»
Den almindelige europæiske Hamp, der dyrkes saa meget for dens Trevler, er den samme Plante som den indiske Hamp, der fra de ældste Tider har været berømt blandt østerlandske Folkeslag for sine narkotiske Egenskaber.
I denne Plantes Saft findes der et ejendommeligt harpixagtigt Stof, hvori den skattede narkotiske Kraft har sit Sæde.
Selve Planten samles og tørres ofte for den deri indeholdte Harpixes skyld. Naar hele Planten indsamles, medens den staaer i Blomster, og tørres, kaldes den Gunjah. I denne Tilstand sælges den paa Torverne i Kalkutta. Plantens Top og finere Dele, Blomsterne, ja endog Blomsternes Støv-veje sorteres hver for sig, og ere, naar de tørres alene, meget kraftige og i høi Anseelse. Disse kaldes i Marocco Kief.
Den tørrede Plante røges i pulveriseret Tilstand i en sædvanlig Pibe sammen med Tobak eller i en Vandpibe med en Sort Tobak ved Navn Tombeki.
Den udstragte Brug af Planten vidner om, at Hamps Virkninger paa Legemet i Almindelighed er meget behagelige. I Indien kaldes den «Fornøielsesforhøieren», «Latterforaarsageren» eller «Vendskabsstyrkeren».
Virkningen af Churrussen eller den naturlige Harpix ere blevde omhyggeligt studerede i Indien af Dr. O'Shaughnessy:
«Klokken to om Eftermiddagen fik en rhevmatisk Patient et Gram Hamp-harpix; Klokken fire var han meget snaksom, sang, forlangte med høi Røst en Extraportion Mad, og erklærede sig for fuldstendig frisk. Klokken sex sov han.»
Virkningene af Arabernes Haschisch har en fransk Læge Moreau beskrevet efter sin egen personlige Erfaring: «Taget i Doses, der ere store nok til at frembringe «Fantasia», som dens mærkeligere Virkninger kaldes i Levanten, følger en stærk Følelse af Lyksalighed, der strækker sig til enhver Aandsvirksomhed. Solen skinner paa enhver Tanke, der gaaer igjennem Hjernen, og enhver Legemsbevægelse er en Kilde til Fornøielse.»
«Vi blive et Spil for Indtryk af enhver Art. Vor Idérække kan afbrydes ved den ubetydeligste Grund. Ved et Ord eller en Haandbevægelse lader vore Tanker sig rette mod en Mængde forskjellige Genstande med en virkelig vidunderlig Hurtighet og Klarhed. Aanden gribes af en Følelse af Stolthed, der svarer til Fohøielsen af dens Evner, hvis forøkede Styrke og Energi den er sig bevidst. Den minste Impuls river den med sig. Naar de, der bruge Haschischen i Orienten, ønske at hengive sig til en saadan Rus, fjerne de derfor med stor Omhu alt, som kunde give deres Delirium en tungsindig Retning eller vække andre end behagelige Følelser.»
Vis hele sitatet...