View Single Post
Følgende dikt av Jens Zetlitz syns jeg er fin. Jens Zetlitz (1761-1821) var en norsk dikter, prest og opplysningsmann som var født og oppvokst i Stavanger. Han har fått tilnavnet "Glædens muntre Sanger" og for ettertiden er han særlig kjent for sine drikkeviser og dikt om bondestanden.


Mine længsler

Hvor saare lidet vil der til for lykkelig at være
et muntert sind en piges smil en ven som gjør dig ære.
En hytte som dig skjule kan sundt brød og kildens klare vand,
saa megen visdom at du vil og bruger denne lære.

Guld har sin glands og Magt sitt værd og rang vanærer ingen
det er ret smukt at være lærd men det er ikke tingen.
Nei skjelve ei for daarens dom og tage dagen som den kom
er meer enn guld og ære værd og det dig røver ingen.

O naar jeg ved Elisas barm til kloden kunde sige:
jeg har indsluttet i min arm o jord din bedste pige.
Og saa en ven ved siden sad som saae sig i min Lykke glad
jeg skulde skiønt forladt og arm ei eftere mere hige.

Til eenlig dal jeg søgte hen min haand en hytte bygged
som mig min pige og min ven indslutted og betrygged
til frugtbarhed jeg jorden tvang og ved min sveed i hans godhet sang
som throner høit i himmelen men mig min kreds betrygged.

Jeg fader blev de kiære smaae på ømme knære jeg satte
paa dem med samme øine saae som Gierrige på skatte.
Jeg ledte efter Moders træk og kyste barnlig taare væk
jeg jorden skiøn Gud god jeg saae som mig på jorden satte.

Jeg sagde til den kielne tøs: Dyd er den største ynde.
Og til den raske vevre knøs den største skam at synde.
Jeg sagde til dem begge to bland livets torner roser gror
af dydens kilde glæden øs og Gud skal efter ynde.
Sist endret av Romferd; 5. februar 2020 kl. 20:44.